200 SPECIALFORRETNINGER • CAFÉER • RESTAURANTER • INDKØBSCENTER • VAREHUSE
Happy Shopping Night i Esbjerg City
Happy Shopping Night i Esbjerg City
Shop helt amok en-lang-dag og aften lige til kl. 24.00 - Kom til Happy Night i Esbjerg City, når byens butikker onsdag den 1. juni helt frem til midnatsklokken lyder - slår byens porte op til en glædestrålende Happy Night.
Happy oplevelser
Midnatsåbent 2011 stiller skarpt på Happy Night og byen ”pakkes ind” i glade, lattermilde og sjove oplevelser.
Denne dag og aften vil man som handlende opleve, at byen klæder sig i smileyens farver: gul og sort, og overalt vil du kunne høre, se og nyde alt det, der gør Happy Night til en fantastisk og spændende oplevelse.
Og der bliver virkelig noget at se på for alle aldersgrupper. Esbjerg Citys mange butikker følger op med Happy Hour og glade tilbud - og helt til midnat!
Kæmpe Happy Night konkurrence
Samme dag kan du nemlig deltage i forårets store city-konkurrence blot ved at have godt styr på åbningstiden denne dag. Er du frisk på lidt City stemning godt med grin og latter, så tag veninder, søstre, brødre og kusiner og fætre med på shopping og få superflotte præmier ud af det. Blandt andet kan man vinde rejsegavekort til Club La Santa, Riis Rejser og Happy Days på hver kr. 5000,-, billetter til musikoplevelser og et væld af flotte gavekort fra citys mange forretninger.
Så sørg for - fra starten af shoppeturen - at få en konkurrencekupon med fra den nye Cityavis, der udkommer lørdag den 28. maj.
Smid så kuponen i en af de fire opstillede kasser, der står ved Riki, Frandsen, Lysmesteren og Mr. Svanholm i løbet af dagen.
Masser af musik og shows i city
You got to be there! Kom i cityshoppestemning fra morgenstunden, hvor du kan gå på designer teltsalg og lad børnene få en tur med City-Futte og bagefter deltage i bl.a. ansigtsmaling ved Sportmaster. Sidst på eftermiddagen puster klovnefamilien Rudolfo liv i byen. Børnene får en flot ballonfigur til ”evig” arv og eje helt gratis. Sving hofterne til takterne af musik eller mød Jazzbuffetten og Blæserbanden på gaderne i city, sammen med det musikalske lurorkester. Oplev ægte gospelsang med Happy Gospel Singers, og dans med, når der er showdance fra Lisbeth Bjørn Eriksen og Country- og Linedance, mens Cheerleaders sætter stemningen yderligere i vejret i Dancin’ City.
Mød også Cirkus Skunk, der går rundt i gaderne. Du bliver fuldstændig afhængig af David Skunks forrygende morsomme walk-around-shows, fyldt med uimodståelig charme og professionalisme, som får lattermusklerne til at vibrere. Senere på aftenen, når mørket sænker kan man opleve 2 fantastiske ildshow med Björn De Vil – showet indeholder masser af ild, spænding og fascination.
Groovy & Grungy - når ord bliver fattige..
Oplev Stylteteateret Traumtänzer fra Tyskland på Happy Night. Groovy & Grungy er 2 skingrende skøre fugle, der på stylter der bevæger gennem gaderne. Der er ikke så meget at sige – de skal opleves..
Crazy Legs
Oplev et fantastisk show med gymnastik på højt teknisk plan. Dallerknæ som truppen også hedder, er alle specialudvalgte elitegymnaster fra DGI Hammerum Herred. De kombinerer springgymnastikken med show og humor, hvilket resulterer i en spektakulær optræden for både børn og voksne. Det foregår kl. 19.45 ved Heerups have i Torvegade og kl. 21.00 ved AL-Bank i Kongensgade.
Torvet danner igen rammen om en rigtig Esbjerg begivenhed – Midnatsåbent. Denne specielle aften i glædens tegn i Esbjerg City er ingen undtagelse. Allerede kl. 19.00 – 19.45 giver Esbjerg Jernbaneorkester en sommerkoncert. Kl. 20.00 kan man ved restauranterne opleve Søren Thorlund Trio unplugged. TRIO'en består Søren Thorlund i front, som tidliger, er set i DR's liveshow X-FACTOR.
Han bliver i denne sammenhæng bakket op af henholdsvis Lasse Hemmingsen & Klaus Thomsen som normalvis slår deres folder i det etablerede partyband PopNitz. En aften i selskab Søren Thorlund trio,
vil byde på alt fra gl. klassikere til aktuelle radiohits tilpasset den levende
og autentiske lyd af de akustiske instrumenter.
Slap af mellem indkøbene og nyd musikken på byens smukke torv.
- VELKOMMEN TIL HAPPY TIME I ESBJERG CITY!













