Søndagsåbent i Esbjerg city 2. maj 2010

20/04/2010 (All day)

Sukkerchok til søndagsåbent den 2. maj i Esbjerg City
Det er altid en fornøjelse at besøge Esbjerg City – også når der er søndagsåbent. Dagligdagens høje tempo er afløst af en afslappet atmosfære, hvor alle giver sig tid til at handle og finde de helt rigtige råvarer, pasformer, tilbud osv.
Hele familien bydes derfor velkommen til forårssøndag i Esbjerg City og en shoppingtur i nedsat tempo og med tid til en café au lait på en af byens restauranter eller caféer.
Esbjerg City er klar med søndagsåbne arme, gode tilbud og inspiration – service og personlig betjening i verdensklasse….og har åbent fra kl. 11.00 – 16.00.

Super seje Sukkerchok underholder i Esbjerg City
De er unge og cool, sætter hjerter i brand, og er en eksplosion af energi, som aldrig går sukkerkold. Søndag den 2. maj kl. 13.00 kan Sukkerchok opleves live på Torvet i Esbjerg City. SUKKERCHOK’s’ debutalbum har solgt guld og singlen ”HVOR SOM HELST – NÅR SOM HELST” har netop solgt platin! Sangen var titelsang til Paradise Hotel. Pigerne har både deltaget i Melodi Grand Prix i 2009 og 2010 og arbejder netop nu på, at få udgivet singlen ”Kæmper for kærlighed”, som de netop sang til Dansk Melodi Grand Prix i år. Pigerne skriver efter koncerten autografer.

Kaptajn Klatøje i aktion
De 8 haves skræk (ja han har sejlet dem ALLESAMMEN)... men frygt ham ej... Kaptajnen elsker at fortælle sine sørøverhistorier. Ydermere laver Kaptajnen ballonsværd og ballonpapegøjer til børnene, som han møder på sin vej.. Måske kan du også hilse på Kaptajnens tro følgesvend Papegøjen Kaptajn Flint..

Musikalsk stemning
Søndag får Esbjerg City også besøg af ”Kaufis Fodkølere”, der underholder med en omgang skrupskør musikalsk streetparade. Og ”Sminkejunglen” ansigtsmaler børnene gratis ved Sportmaster.