200 SPECIALFORRETNINGER • CAFÉER • RESTAURANTER • INDKØBSCENTER • VAREHUSE
Skøjterne på.....
Klik på billedet til højre og se skøjebanens åbningstider for december måned.
God fornøjelse!
OL curlingpigerne kaster glans over skøjtebanen på Torvet
OL curlingholdets skipper Angelina Jensen og lillesøster Camilla gæster Esbjerg i forbindelse med åbningsarrangementet på skøjtebanen på Torvet fredag den 26. november kl. 17 – 17.35.
Sammen med femtespiller Ane Hansen lægger de vejen forbi og kaster glans over åbningen af skøjtebanen. Anledningen er, at Esbjerg i marts 2011 er vært for VM i curling for kvinder. Derfor er det naturligt at sætte ekstra fokus på curlingsporten i Esbjerg på denne helt specielle dag, hvor juletræet på Torvet tændes, og skøjtebanen åbner.
De øvrige is sportsgrene – ishockey og curling deltager også i åbningsarrangementet.
Normalt er den is der spilles curling på en helt speciel jævn og glat is, men Angelina, Camilla og Ane er friske til at sætte stenene på Torvet, selv om isen her er beregnet til mere folkeligt skøjteløb.
Angelina og Camilla Jensen repræsenterede sammen med Dupont søstrene Danmark ved vinter OL i Vancouver tidligere i år. Igennem størstedelen af OL-perioden fulgte danskerne med spænding curlingpigernes fight på isen. Jublede med dem, når de vandt og sukkede, når de tabte. Det endelige resultat blev en flot placering lige udenfor medaljerækken på en 5-plads. Efter OL splittede holdet op og i dag danner de to søstre par grundstammen på hver sit hold.
Om Angelina Jensen og hendes hold vender tilbage til Esbjerg, når der spilles om VM medaljer, afgøres ved DM i februar næste år.
VM spilles i Granly Hockey Arena i perioden 18.-27. marts 2011. Der deltager i alt 12 hold i VM turneringen.











