Skøjterne på - også i janauar og februar

12/01/2012 (All day)

Selvom december har budt på nogle pragtfulde skøjtedage eller der masser af muligheder for stadig at skøjte på Torvet i Esbjerg City.
På skøjtebanen er der plads til alle, hvad enten du er en erfaren skøjteløber eller er nybegynder. Tag børnene, vennerne eller kæresten med og glid hen over isen enten en frostklar eftermiddag eller en aften i skæret af lyset.

Som altid er det gratis at benytte banen. Hvis du ikke selv har skøjter, kan de lejes ved skøjtebanen eller du kan få dine egne skøjter slebet.

Få varmen efter skøjteturen på én af byens mange caféer og restauranter, hvor du bl.a. kan nyde en stor kop varm kakao eller prøve nogle af de kulinariske oplevelser, som der bydes på.

Klik på pdf-filen og se alle åbningstiderne.