Weekendåbent med masser af oplevelser

11/04/2011 (All day)

Super seje Babou til søndagsåbent den 1. maj i Esbjerg City
Det er altid en fornøjelse at besøge Esbjerg City – også når der er søndagsåbent. Dagligdagens høje tempo er afløst af en afslappet atmosfære, hvor alle giver sig tid til at handle og finde de helt rigtige råvarer, pasformer, tilbud osv.
Hele familien bydes derfor velkommen til forårssøndag i Esbjerg City og en shoppingtur i nedsat tempo og med tid til en café au lait på en af byens restauranter eller caféer.
Esbjerg City er klar med søndagsåbne arme, gode tilbud og inspiration – service og personlig betjening i verdensklasse….og har åbent fra kl. 11.00 – 16.00.

Super seje Babou fra X-factor underholder i Esbjerg City
Han er ung og cool, sætter hjerter i brand, og er en eksplosion af energi. Søndag den 1. maj kl. 13.00 kan Babou opleves på Torvet i Esbjerg City. de netop sang til Dansk Melodi Grand Prix i år. Babou skriver autografer efter koncerten.
16-årige Babou har sunget næsten lige så længe han har kunnet få en lyd ud af munden. Allerede i børnehaven gjorde han sig som sanger foran de andre børn, og han har altid følt, at han kunne noget særligt med sin stemme.

Det fik hele Danmark også at høre, da Babou stillede op til X Factor 2011 og sang sin vej ind i alles hjerter – og gennem alle liveshows og helt frem til det store brag af en finale i Parken. Her viste han igen, at han er som en fisk i vandet på en scene og leverede en fremragende performance solo og i selskab med selveste Aqua.

Musikalsk stemning
Søndag får Esbjerg City også besøg af ”Vindums Streetparaders”. Det er en festlig og farverig trio, der sætter kulør på gadebilledet i Esbjerg City.