Efterårsjagt

15/10/2018

Efterårsjagten går snart ind i Esbjerg City og sender børnene på masser af sjove efterårsferieoplevelser.
Kuponen til filmene ”Vildheks” og Jacob og Peter Plys” kan allerede bruges fra 11.10.

Bladene på træerne er så småt begyndt at blive gule og det betyder, at efterårsferien nærmer sig med hastige skridt.

”Efterårsjagten” kører på 16. år i efterårsferien og er et sjovt og efterspurgt initiativ for børn i Esbjerg City. For kun kr. 59,- kan børnene købe en 70 cm lang kupon fyldt med vilde og sjove oplevelser – nok til hele efterårsferien. Kuponens normale værdi er langt over kr. 500,-

Kuponen er en kombination af aktiviteter og oplevelser, gratis gaver og snacks. En tur i Svømmestadion Danmark, gratis medlemsoprettelse og indgang til GAME Streetmekka, en biograftur til den nye og meget aktuelle familiefilm og en tur på Fiskeri- og Søfartsmuseet med en gratis is samt forskellige tiltag i Esbjerg Citys butikker er med til at gøre kuponen meget attraktiv.

Derudover får børnene ekstra bonusoplevelser på kuponen fra EFB og Team Esbjerg, der alle udløser gratis entrébilletter til en sportsoplevelse.

Kuponen gælder fra mandag den 15. oktober til og med søndag den 21. oktober. Igen i år gælder kuponen til Nordisk Films Biografer i Esbjerg allerede fra premieredatoen den 11. oktober. Hvor mange dage efterårsjagten fordeles over er helt op til den enkelte, men en ting er sikker, at man skal være i rigtig god form, hvis alle de forskellige kuponer skal ”brændes” af på en gang. Der er i år en del kuponer, der udløser rabatter til mor og far.

Kuponsalget starter onsdag den 2. oktober. Kuponen til ”Efterårsjagt i Esbjerg City” kan købes hos Esbjerg City, Torvet 16 1. sal, Matas – Torvet, Matas – Kongensgade 51, Ugeavisen Esbjerg, Føtex Smedegade, Guldbageren i Nørregade og Svømmestadion Danmark.

Udover ”Efterårsjagt i Esbjerg City” kommer efterårsferien til at stå i børnenes tegn i Esbjerg City.