Esbjerg Revyen

23/08 – 08/09/2018

EsbjergRevyen 2018 stiller med et stærkt hold, der tæller 4 gengangere og et nyt navn

2017 var første gang, at EsbjergRevyen spillede i den nye konstellation i Teatersalen på Musikhuset, og revyen blev en stor succes. Det har givet revyens producenter, Hanne Bjørnskov og Leif Fabricius så meget blod på tanden, at der udvides med to forestillinger, så revyen i 2018 spiller i alt 12 gange i periode 23. august – 8. september.

Det bliver et glædeligt gensyn med Trine Gadeberg, Jan Svarrer og kapelmester Peter Bom, ligesom Leif Fabricius selv også tager en sæson mere på scenen. Manden, der fuldender holdet, Kasper Gattrup, som mange vil kende fra bl.a. Specialklassen og Sønderborg Sommerrevy. Instruktører er den kendte revyforfatterduo Vase og Fuglsang. Se mere om holdet og priser på www.esbjergrevy.dk

Du kan til hver forestilling bestille en lækker tre-retters menu leveret af Hotel Britannia.

Nyhed: eftermiddagsforestilling

Som noget nyt vil der i 2018 være en eftermiddagsforestilling lørdag den 8. september kl. 16, hvor man – sammen med billetten – kan bestille kaffe og kage inden forestillingen.