Byens Bedste

25/10/2018
Kl. 19.00
Pris: 150 DKK

Tv-vært Anders Breinholt er konferencier, når JydskeVestkysten for første gang kårer Byens Bedste Esbjerg inden for 11 spændende kategorier. Kom og oplev det store awardshow i Musikhuset Esbjerg

Der er lagt op til en stor aften med prisoverrækkelser, underholdning og musik, når JydskeVestkysten hylder byens lokale handels- og kulturliv til Byens Bedste Esbjerg 2018.

Teatersalen i Musikhuset Esbjerg danner ramme om awardshowet. Tv-vært Anders Breinholt tager styringen som aftenens konferencier, mens Sko/Torp og Hjalmer er blandt de optrædende kunstnere på scenen.

Der er med andre ord garanti for god underholdning i byens musik- og kulturhus, og uanset om du er en del af Esbjerg handels- og forretningsliv, JydskeVestkysten-læser eller blot en nysgerrig borger, som gerne vil være med til at fejre byen, glæder vi os til at se dig.

Der bliver uddelt Byens Bedste priser i følgende kategorier:

  • Frisør
  • Shopping til ham
  • Shopping til hende
  • Restaurant & Cafébesøg
  • Fredagsbar
  • Take Away
  • Kulturoplevelse
  • Scorested
  • Foreningsliv
  • Håndværker
  • Genbrug & loppefund

Følg med i JydskeVestkysten og på jv.dk, hvor der løbende vil blive informeret om, hvordan man indstiller en kandidat i en af ovennævnte kategorier og senere stemmer på sin favorit.

I billetprisen er inkluderet en velkomstdrink.

Arrangør: JydskeVestkysten, der præsenter Byens Bedste i samarbejde med hovedsponsorerne Bilka og Home.

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 18:30.

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere og publikum og derfor ikke er tilladt.