Bio By Night

Film skal ses på TORVET I ESBJERG 🍿🎥.

Kom og vær med til gratis filmaften på Torvet i Esbjerg den 24. maj. Filmen i år bliver ‘Bad Moms’ og starter kl 21.30. Der vil være en DJ og god stemning fra kl 19, så kom i god tid. Vi ses til en skøn aften!

I komedien ’Bad Moms’ har moren Amy et tilsyneladende perfekt liv med karriere, søde børn og et lækkert hus. Virkeligheden ser dog helt anderledes ud. Nedslidte Amy har nået sit bristepunkt, og da den fejlfrie speltmor Gwendolyn indkalder til et krise-forældremøde om småkager, knækker filmen. Sammen med den hjemmegående Kiki og singlemoren Carla beslutter hun sig for at frigøre sig fra forældreræset.