DBU TOUR 2018 med storskærmsarrangement

30/06/2018 og 01/07/2018 Kl. 10 (fra)

DBU Tour dribler forbi Esbjerg
VM-kampe på storskærm, VM i Straffe og Fodboldens dag er blot nogle af de aktiviteter, der er på programmet, når Esbjerg Kommune og Esbjerg City har inviteret DBU Tour til Esbjerg den 30. juni og den 1. juli.

Sidder den altid følt i hjørnet, lukker du bare øjnene og hamrer den i nettet eller er du typen, der laver ”Panenka’, når du sparker fra 11-meter-pletten? Der er mange måder at sparke straffespark på, og nu har du og dit hold mulighed for at tilmelde jer til VM i disciplinen.

VM i Straffe foregår den 30. juni og er for alle over 18 år. Du deltager ved at stille med et hold på fem spillere, hvoraf én af spillerne også står på mål. Reglerne er simple: det gælder om at sparke bolden i kassen fra straffesparkspletten. Alle semifinalister fra turneringen i Esbjerg går videre til finalestævnet, som spilles i København den 15. juli.

Den 1. juli er det så Fodboldens dag, som er på programmet. Det er første gang, at Fodboldens dag er en del af DBU Tour. Til Fodboldens dag vil der være fokus på sjov, leg og fede aktiviteter. Der vil være spændende konkurrencer som for eksempel en stor FIFA 18-konkurrence, hvor der selvfølgelig er fede præmier til de digitale fodboldstjerner, og så følger vi tæt med i, hvordan verdensstjernerne præsterer til VM. Der vil nemlig løbende blive vist kampe på storskærm, og når touren er i Esbjerg er det de afgørende ottendedelsfinaler, som venter.

Det er kun VM i straffe, som kræver tilmelding inden dagen, Fodboldens dag og alle de andre sjove fodboldaktiviteter med fede præmier for alle og landskamp på storskærm, kan man frit møde op til. Du kan blandt andet prøve kræfter med Carlsbergs Sport Goal Shot konkurrence, FIFA 18 turnering på PS4, driblebane, speed cage, turnering i Panna-fodbold, Freestyle Show, Crossbar Challenge og meget mere.

Program:
30. juni kl. 10-15: VM i Straffe
Kampe på storskærm:
Kl. 16.00 ottendedelsfinale
Kl. 20.00 ottendedelsfinale

01. juli kl. 10-15: Fodboldens dag
Kampe på storskærm:
Kl. 16.00 ottendedelsfinale
Kl. 20.00 ottendedelsfinale