Late Night Shopping

-tyrolerstemning, Alpemusik og Beerwalk i City

LATE NIGHT’EN ER DESVÆRRE AFLYST

Find de korte læderbukser frem og den lille grønne hat med gemsefjeren og tag så til Tyroler- og Oktoberevent i Esbjerg City en hel lang aften…Butikkerne holder Late Night og har åbent helt til kl. 22. Og i mange af butikkerne er der garanteret lederhosenrabat og gode tilbud!

-”Du burde købe dig en tyrolerhat”, sådan sang Johnny Reimar for årtier tilbage! Nu er tyrolerhatten her igen – og den er ren retro og megahot.

Esbjerg City har skruet tiden lidt tilbage til de glade oktober – og tyrolerdage, hvor ølkrus ikke var af plastik, men af glas og beregnet på folk med et godt synk og plads til en liter af det gode bryg. Derfor afvikles både fredag og lørdag Beerwalk, hvor du for kun kr. 50,- kan købe et klippekort til syv ølsmagninger (15 cl) rundt om i byen.

I Esbjerg City møder du både stemning og bægerklang, præcis som det skal være. Selvom forretningerne ikke sælger de smukke Dirndler og Trachten eller klædelige lederhosen – så bugner butikkerne af alle de spændende efterårsnyheder, som du har gået og sukket efter, mens sommertøjet langsomt blev for koldt! Der bliver masser af tid til at shoppe amok, for fredag den 2. oktober holder butikkerne åbent helt til kl. 22.00! Skulle du undervejs blive lidt brødflov eller sangsvag – vi er jo ikke flasket op med tyrolerviser, øl og bægerklang – så kig indenfor hos Esbjergs mange gode spisesteder, der nu har sat efterårssæsonens dejlige rodfrugter og andet godt på spisekortene…

Oktoberstemning

Flere restauranter rundt om i Esbjerg City er selvfølgelig med på “noderne”. De er i dagens anledning trukket i tyroleroutfit. Og øllet er koldt lover de… På Dronning Louise, Sigma, Posthuset, Hotel Scandic, Stalden og Esbjerg Street Food kan du også dyste i ”slå søm i”.

Masser af tyrolermusik

Rundt i byen kan du møde VO Tyrolerband, som sammen med Blæserbanden Tyroler Edition, i dagens anledning optræder i tyrolertøj og laver ballade og en festlig Streetparade med masser af tyrolermusik.

De er pæredanske, men man skulle ikke tro det. Bier und Spass er den ægte vare, når først, de spiller. Du kan sandsynligvis ikke se forskel på dem og dem du har set under mere sydlige himmelstrøg. Bier und Spass er gode for adskillige timers fyldigt repertoire med tyrolermusik. Musikerne er selvfølgelig i en flot farverig forklædning med ægte ”Lederhosen”. Så du kan roligt iføre dig dit også! DJ Janus Lauvring spille op til lidt Afterskimusik.

Til en ægte tyrolerfest hører naturligvis også Broager Brandværns Tyrolerorkester og ”Günther” fra Danmark har Talent. Det er livsglad tyrolermusik, som er fuld af respekt, humør og passion… Anton aus Tirol, Die Eisbären, Sweet Caroline. En ægte fjer i hatten til en rigtig Late Night med tyrolertema, hvor du kan møde alle orkestre rundt om i Esbjerg City.

Endelig er der masser af gadesalg dagen igennem.