Street food, outdoor, og fællesskab
22.-25. maj åbner Esbjergs nyeste bæredygtige og outdoor festival op for en folkefest i hjertet af byen. Med epicenter på Torvet og med forgreninger ud i bl.a. Skolegade, kan du forvente street food, musik og scenekunst samt kultur og friluftsliv med temaerne: “Bæredygtighed, grøn innovation og grøn energi” ⚡
Festivalen vil involvere lokale artister og kunstnere, såvel som restauranter og caféer, og vil også tiltrække internationale gæster, som en del af truppen.
Mærkesagerne på festivalen vil, udover de førnævnte, være miljøvenlig mad og drikke af høj kvalitet, affaldshåndtering og sortering, spændende workshops med bl.a. “Green Talk” og meget mere. 2025 starter den grønne bølge med vaskbare krus, genbrug af festivalmaterialer, krydderurter og blomster med et fokus på genanvendelse i det hele taget. Næste år kommer festivalnavnet GreenWave på.
Lyder det som noget for dig? 🙌
Så glæd dig til maj, hvor Esbjerg midtby liver op med at fejre mangfoldigheden, fællesskabet og innovative tanker.
Festivalen er et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Mad og Kultur, Destination Vadehavskysten og Esbjerg City.
P.S. Festivalen vil selvfølgelig have høj tilgængelighed for alle, uanset om du er godt gående, har brug for kørestol, rollator eller stok 💚