Frelsens Hær genbrug

Ravnevej 2
6705 Esbjerg Ø
Tlf. 75 13 94 22
http://www.frelsens-haer.dk

 

Frelsens Hær hjælper alle – uanset tro, hudfarve eller politisk overbevisning

Genbrug med hjertet
Frelsens Hær modtager hvert år mellem 7.000 – 8.000 tons tøj til genbrug. En del af tøjet sælges i Frelsens Hærs genbrugsbutikker over hele landet, men hovedparten af tøjet bliver eksporteret.
Frelsens Hærs genbrug har flere formål.

Salget af genbrugstøj skaffer penge til Frelsens Hærs arbejde i Danmark.
Genbrug er også til gavn for miljøet, når tøj, sko, møbler og andre værdifulde ting bliver genbrugt i stedet for at blive smidt ud.

Frelsens Hærs genbrug er også genbrug af mennesker. Her får mange mennesker en ny chance i aktivering, jobtræning, fleksjob og andre former for beskæftigelse.

Frelsens Hærs genbrug er afhængig af frivillige, som stiller sig rådighed i den gode sags tjeneste.
I mange byer ud over landet har Frelsens Hær genbrugscontainere, hvor der indsamles tøj, sko m.v. Containerne tømmes regelmæssigt en eller flere gange om ugen. Det indsamlede tøj bliver sorteret på fire genbrugscentre, som forsyner genbrugsbutikker i en række byer med tøj, sko, porcelæn og nipsgenstande. Det overskydende tøj bliver eksporteret.

 

Modtager Esbjerg City-gavekort